Teater Momentum søger Proces- og Forestillingsleder
Arbejdssted: Teater Momentum, Odense
Ansættelsesform: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 16. november 2025
Teater Momentum i Odense - et hus i bevægelse
Teater Momentum er et eksperimenterende teater, hvor kreativitet, mod og fællesskab driver alt, hvad vi gør. Hvert år fornyer vi os med et nyt kunstnerisk hold og udfordrer konstant, hvad scenekunst kan være.
Som arbejdsplads er Momentum levende og fyldt med energi. Vi bygger på tillid, åbenhed og fælles ansvar og skaber rum, hvor både ansatte og kunstnere kan udvikle sig fagligt og kreativt. Her bliver idéer til virkelighed, og man mærker tydeligt, at man bidrager til et stærkt kunstnerisk og menneskeligt fællesskab.
Vi arbejder også målrettet med at forny gamle strukturer, skabe mere bæredygtige produktioner og styrke trivsel og processer, både for ansatte, kunstnere og publikum. Momentum er et sted, hvor kunsten ikke bare ses, men mærkes, og hvor betydning, bevægelse, forundring og fællesskab altid er i centrum.
Om stillingen
Teater Momentum søger en engageret Proces- og forestillingsleder, der brænder for at udvikle og koordinere teatrets kunstneriske processer og produktioner. Stillingen kombinerer projektledelse, procesdesign og facilitering med fokus på udviklingsforløb, tværæstetiske samarbejder og dokumentation af teatrets praksis.
Du bliver bindeled mellem kunstneriske hold og teatrets faste teams, sikrer effektive processer i alle produktionens faser og bidrager aktivt til teatrets strategiske udvikling.
Det er en krævende rolle, hvor du skal holde overblikket, skabe struktur og understøtte de kunstneriske processer, så idéer bliver til virkelighed. Samtidig kan du forvente en ledelse, der er tæt på, opbakkende og engageret i at støtte dig i dit arbejde.
Hos Momentum vil du opleve en fleksibel og meningsfuld hverdag. Du får indflydelse på dine projekter og ansvar for dine arbejdsområder, samtidig med at arbejdstiden kan tilpasses dine behov. Vi lægger stor vægt på et socialt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor samarbejde, mangfoldighed og gensidig respekt er i fokus. Som ansat har du også adgang til alle vores forestillinger og mulighed for løbende opkvalificering gennem kurser, så du kan udvikle dine faglige kompetencer og lade dig inspirere af scenekunst i verdensklasse.
Opgaver og ansvarsområder
- Koordinering, projektledelse og detailplanlægning af teatrets egenproduktioner, udviklingsprojekter, præ-produktioner, Open Calls mv.
- Udvikle, justere og realisere faste procesdesigns og planer for teatrets kunstneriske praksis.
Løbende opkvalificering af udviklings- og kunstneriske processer i tæt samarbejde med interne og eksterne aktører.
- Bindeled mellem kunstneriske hold og teatrets faste teams; fungere som forestillingsleder under egenproduktioner og løbende kontaktperson til kunstnere på Momentum.
- Deltage i arbejdet med teatrets administration. Vi forventer at du er også er klar til praktiske opgaver under en produktion eller i dagligdagen.
- Ansvar for teatrets skole- og uddannelsessamarbejde, herunder planlægning og realisering af skoleturné i Odense.
- Deltage i sæsonplanlægning, kuratering og aftaler med gæstespil.
- Ansvarlig for løbende evalueringer af teatrets praksis og implementering af udviklingstiltag baseret på evalueringerne. Organisere dokumentation, refleksion og deling af erfaringer internt og eksternt.
- Planlægge og facilitere længere udviklingsforløb for nye produktioner, workshops og kunstneriske eksperimenter.
- Etablere og vedligeholde tværæstetiske samarbejder mellem forskellige fagligheder.
- Bidrage til strategisk fondsarbejde vedrørende udvikling af Momentummodellen.
Kvalifikationer
- Kunstnerisk eller teaterfaglig uddannelse (fx scenekunst, dramaturgi, projektledelse med kunstnerisk fokus) er et plus, men ikke et krav.
- Erfaring med projektledelse eller udviklingsarbejde i kunstneriske sammenhænge.
- Selvstændig, initiativrig og i stand til at omsætte idéer til konkrete, gennemførbare planer.
- Gode kommunikations- og faciliteringsevner; kan skabe trygge rammer for kreative processer.
- Evne til at håndtere komplekse kunstneriske projekter med mange aktører og skiftende behov.
- Erfaring med tværæstetiske samarbejder og dokumentation af kunstneriske processer er en fordel, men ikke et krav.
Sådan søger du
Send ansøgning og CV til ak@teatermomentum.dk senest søndag d. 16. november 2025.
Det er valgfrit, men vi opfordrer også til at vedhæfte:
Bilag: Eksempler på dit arbejde, f.eks.:
- Beskrivelser af projekter, forestillinger eller workshops, du har arbejdet med
- Billeder, videoer eller lydklip fra produktioner eller udviklingsforløb
- Eventuelle skitser, procesnotater eller andet materiale, der viser, hvordan du arbejder med kunstneriske processer
Bilag: Kort video- eller lydpræsentation (1–2 minutter), hvor du kort introducerer dig selv og din tilgang til kunstneriske udviklingsprocesser. (f.eks. hvordan du faciliterer workshops, planlægger produktioner eller samarbejder med andre fagligheder)
Løn og vilkår
Du ansættes på fuldtid med aflønning på linje med overenskomsten for ledere/områdeansvarlige (Kategori 1) på det teknisk-administrative område.
Lønnen er Statens Skalatrin 25, stedstillæg 3, med 12% i pension. Hertil kommer et månedligt, personligt kvalifikationstillæg på 1.500,- (u. pension) for at varetage aftalte ledelsesopgaver på teatret.
Teater Momentum er ikke lønførende, og vi sætter pris på, at du har tænkt over dine lønforventninger, inden du sender os din ansøgning. Det hjælper os med at få en åben og konstruktiv dialog fra starten og sikrer, at både du og vi får de bedste forudsætninger for samarbejdet.
Om ansættelsesprocessen
Vi forventer at holde samtaler i slutningen af november med ansættelse pr. 1. januar eller hurtigst muligt herefter.
Hvis du har nogen spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Teaterdirektør Jeppe Sand på jeppe@teatermomentum.dk