Teater Nordkraft søger intern billetsalgskoordinator
Vil du være bindeleddet mellem vores forestillinger og publikum? Vil du have en varieret og spændende hverdag på et teater? Har du analytisk sans, og er du ikke bange for at bruge den? Falder det dig naturligt at se og skabe struktur i mange varierende opgaver? Skriver du godt dansk, behersker billedbehandling, og har du naturligt flair for at arbejde med digital kundeservice?
Så er du måske vores nye billetsalgskoordinator.
Dine arbejdsopgaver
- Du har ansvar for den digitale kunderejse
- Du er primær ansvarlig for telefonisk betjening og kunderådgivning
- Du er en del af den skriftlige servicering og billetsalg
- Du vil være systemansvarlig for billetsystemet (Billetten.dk), både back-end og front-end
- Du har ansvaret for oprettelse af og opfølgning på salg på forestillinger
- Du sikrer afrapportering, analyser og afstemninger
- Du er Webmaster
- Du er, sammen med vores eksterne SEO-ansvarlige, ansvarlig for SEO og sammenhæng mellem billetsystem og andre digitale platforme
- Du deltager i markedsføringsopgaver, f.eks. lejlighedsvis produktion af PR-materiale
- Du deltager proaktivt i opbygningen og vedligeholdelsen af teatrets CRM-system
- Du er det koordinerende led mellem administration og billetsalg
Vi forventer at
- Du er vant til at arbejde i webbaserede systemer og har flair for Excel
- Du er nysgerrig på kundedata og kundedataanalyser
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Du er imødekommende, serviceminded og god til at kommunikere, især på skrift
- Du er forandringsparat og handlekraftig hvis det skal gå stærkt – uden at miste fodfæstet
- Du kan indgå i et team med respekt for andres styrker og kompetencer
Din faglige profil
Du har erfaring fra lignende job, gerne med håndtering af databaser. Du kan være uddannet salgs- eller oplevelsesøkonom, men vi kigger mere på CV og kompetencer end på uddannelse.
Vores dagligdag
Teater Nordkraft er en varm og levende arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer fra mange forskellige professioner. Vi er lille storbyteater i Aalborg Kommune og arbejder tæt sammen i en uformel og flad organisationsstruktur. Vi sætter fællesskab i højsædet, og vi lover dig en spændende og varieret hverdag, hvor ingen dage ligner hinanden, og der ikke er langt fra tanke til handling.
Læs mere om stillingen her https://teaternordkraft.dk/job/
Har du spørgsmål? Kontakt kommunikationschef Helen Steensbæk Schrøder via SMS på 29 80 21 89.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 32 timer. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Dansk Teater og Teknisk Landsforbund. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne.
Tiltrædelse 1 august 2023.
Ansøgningsprocedure: Ansøgning inkl. relevante referencer og bilag via QuickApply-ansøgningsknappen ”Ansøg”
Ansøgningsfrist er 13. juni 2023 kl. 12.00.
Samtaler afholdes med fysisk fremmøde i dagene 26. og 27. juni 2023.
Teater Nordkraft er sommerlukket i juli måned.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien