Teater Nordkraft søger økonomi- og administrationschef

Teater Nordkraft søger en initiativrig og engageret økonomi- og administrationschef med erfaringer inden for personaleledelse, økonomistyring og et hjerte, der banker for kultur

 

TEATER NORDKRAFT SØGER EN ØKONOMI- OG ADMINISTRATIONSCHEF 

Teater Nordkraft søger en initiativrig og engageret økonomi- og administrationschef med erfaringer inden for personaleledelse, økonomistyring og et hjerte, der banker for kultur.

 

Assisteret af teatrets bogholder og med reference til teaterlederen har du følgende ansvarsområder:

 

·      Personaleledelse af administrationen og PR-afdelingen

·      Økonomi- og risikostyring generelt

·      Budgettering og opfølgning

·      Årsregnskab og delregnskaber

·      Personaleadministration og personalejura

·      Fundraising og tilskudsadministration

·      Deltager i udvikling af strategi og vision sammen med teaterchef

·      Kontraktforhold generelt

·      Opfyldelse af myndighedskrav, herunder GDPR

·      Kontaktperson til revisor, bank, forsikring og tilskudsgivere

·      Systemansvarlig for IT-systemer knyttet til økonomi

·      Indkøbsaftaler 

·      Analyser, statistik og konsekvensberegninger

 

Din profil 

Du har et stærkt CV med erfaring inden for personaleledelse, regnskab og økonomistyring samt også gerne HR/personalejura. Du har baggrund i kulturbranchen eller en ledelsesmæssig og økonomifaglig baggrund fra en anden branche. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og engageret. Du er en god kommunikator, løsningsorienteret og prioriterer samarbejdet. Du har et stort overblik og har en stærk forståelse for struktur. Du er robust, handlekraftig og kan håndtere mange bolde i luften.

På Teater Nordkraft er to sæsoner aldrig ens. Du skal kunne lide en varieret hverdag på en arbejdsplads, hvor vi brænder for at flytte kunsten, og hvor din rolle er at sikre den økonomiske drift og en velfungerende administration og PR-afdeling. Vi er mange forskellige personligheder samlet under det samme tag, og vi stræber efter et rummeligt, generøst og kreativt inspirerende arbejdsmiljø.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling med jobløn. Ansættelsen sker iht. overenskomst mellem Dansk Teater og forhandlingsberettiget organisation. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer i overensstemmelse med branchens niveau.

Tiltrædelse: 1 maj / 1. juni 2025 eller snarest derefter. 

Du ansættes af bestyrelsen og refererer til teaterchefen.

Ansøgningsfrist løbende og senest 9. april kl. 12.00. 

Send ansøgning til: job@teaternordkraft.dk

Der vil løbende afholdes samtaler på Teater Nordkraft.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Bestyrelsesformand Johannes Andersen, tlf. 23636564 / email: johannes@dps.aau.dk

 

Om Teater Nordkraft 

Teater Nordkraft laver nyskabende dansk scenekunst som overrasker, griber og forandrer. Vi laver modig, maksimalistisk scenekunst af højeste kunstneriske kvalitet, som tænder lysten til at gå ud og skabe en levende, åbenhjertig og inspireret tilværelse. Her skal publikum føler sig hjemme, et varmt fællesskab, hvor man tør fortabe og fordybe sig.

Vi tilbyder vores medarbejder et stærkt arbejdsfællesskab og kollegialt sammenhold samt mulighed for at arbejde fleksibelt og selvstændigt.

 

Teater Nordkraft er et professionelt teater i Aalborg, der har status som et lille storbyteater. Teater Nordkraft er en selvejende institution med et samlet budget på ca. 15 mill. kr. Det er bemandet af omkring 20 energiske og erfarne medarbejdere, og råder over 4 sale, gode værksteder og andre nødvendige faciliteter. Teater Nordkraft ligger i kulturhuset Nordkraft i Aalborg.