Tilrettelægger med redaktørerfaring til Debatten
Kan du udpege ugens aktuelle debatemne? Identificere de vigtigste stemmer i debatten og sortere de debattører fra, som ikke er relevante, og har du et godt politisk overblik?
Afdelingen Kultur og Debat, Lyd, som Debatten hører under, søger en tilrettelægger med redaktørerfaring, der brænder for samfundsdebat, dansk og international politik.
Debatten er programmet, der uge efter uge samler danskerne om dét, der deler dem. Vi tager de vigtigste aktuelle debatter med argumenter fra nøgleaktører: Det er både politikere fra Christiansborg, eksperter, meningsdannere og borgere. Vi taler ikke kun om dem, det handler om. Vi taler også med dem, det handler om. Vi samler debattørerne om uenigheder, og vi udfordrer alle gennem skarp og konsekvent værtsstyring fra Clement Kjersgaard. Holdet bag Debatten arbejder tæt sammen om ugens program, og vi stiller os ikke tilfredse med talking points og soundbites. Vi vil et spadestik dybere. Gennem grundig research går vi til emnerne med et ønske om at komme ind til kernen i spørgsmålene for at vise perspektiver og konsekvenser. Seerne skal blive klogere på andres holdninger - og deres egne.
Vi forventer, at du har de fleste af følgende kompetencer:
Har tilrettelægger- og redaktørerfaring
Er en udpræget holdspiller
Har stort overblik og kan arbejde med pressede deadlines
Kan identificere, hvad der er ugens mest brændende emne og lave en debat ud af det
Kan interviewe toppolitikere og afprøve deres argumenter
Vi tilbyder
Et hold, hvor der arbejdes med en stor grad af frihed under ansvar. Og hvor vi har det sjovt og hjælper hinanden, selvom vi har travlt
Mulighed for at arbejde i en afdeling med både lyd- og tv-programmer
Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Mette-Line Thorup i afdelingen DR Kultur og Debat, Lyd på tmet@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien