TV 2 Lorry søger en kreativ, digital journalist

TV 2 Lorry søger en kreativ nyhedshund, der brænder for at formidle på web. Du skal derfor være skarp til at finde de gode regionale webhistorier, kunne skære en nyhed i søvne, fortælle de nære historier, så læseren bliver ramt og ikke mindst være en dygtig skribent.

Derudover skal du have en kreativ side og helst en krøllet hjerne, for vi vil gerne fortælle historier på nye måder. Du skal også gerne have et visuelt blik, da billeder, video og grafik er vigtige værktøjer i vores arbejde.

Hos TV 2 Lorry og på webben sætter vi en ære i at finde og lave vores egne historier, der kan sætte en dagsorden, for vi citerer som udgangspunkt ikke andre medier. Derfor er dit initiativ og idérigdom særligt vigtig.

Vi tilbyder dig et års ansættelse, men med mulighed for fastansættelse.

Jobbet:
Som reporter på tv2lorry.dk er din opgave todelt. Du skal være nyhedsreporter og indgå i vagtplan. Derudover har vi en vagt, der går på skift på redaktionen, hvor du kan give dig i kast med anderledes måder at formidle på web, der skaber fremdrift og udnytter digitale virkemidler, der fastholder læserne.

Du bliver en del af vores dygtige webredaktion, der arbejder tæt sammen med de øvrige journalister i huset. Du producerer selvstændige historier, der primært udkommer på tv2lorry.dk. Holdet består af journalister og webproducere. Vi har vagter alle ugens dage – i hverdagen fra klokken 06.00 om morgenen til 23.00 om aftenen og i weekenden fra 07.00-20.30.

Om dig:
Du er først og fremmest nyhedsjournalist. Du er velorienteret, idérig og engageret, og så er du fuld af fortællelyst. Du har erfaring med at lave historier digitalt, og du har forståelse for, hvad der virker på forskellige platforme.

Derudover forventer vi:

  • Du er vant til at rykke hurtigt, når det brænder på
  • Du kan sælge din historier. Du ved, at rubrikken og billedet er altafgørende for, om din historie bliver læst
  • Du er en stærk skribent, der formidler nøgternt og gribende, og du skriver desuden fejlfrit
  • Du kan samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Du er grundig og ansvarsfuld

Om os:

  • TV 2 Lorry er et hus i forandring, og vi går, mens du starter hos os, igennem en større forandringsproces
  • Vi arbejder hele tiden på at nå flest mulige af de to millioner mennesker i hovedstadsområdet med historier, der udkommer på tv2lorry.dk, TV 2, Facebook, Instagram, Twitter, Youtube, LinkedIn og på vores egen kanal
  • Vi dækker 34 kommuner og to regioner i Hovedstadsområdet
  • Vi er et ambitiøst hus. Vi vil sætte dagsordenen i Hovedstadsområdet, og vi vil gerne lave gode og vigtige historier, der kan mærkes
  • Hos os får du en sjov og afvekslende hverdag
  • Vi er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og hos os får du mange dygtige og gode kolleger
  • Vi har et stærkt fællesskab og på TV 2 Lorry vil vi hinanden

Yderligere information:
Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte webredaktør Mathilde Fischer Thomsen, maft@tv2lorry.dk, tlf. 60 19 15 59 eller nyhedschef Michael Robak, miro@tv2lorry.dk, tlf. 22 79 38 17.

Send din ansøgning til Job14@tv2lorry.dk senest den 31. maj. Vedlæg gerne nogle eksempler på digital journalistik, som du er særligt stolt af. Vi holder samtaler den 8. og 9. juni. Vi håber, du kan starte efter sommerferien.

Vi sletter og behandler ikke ansøgninger, hvori der står CPR-numre.

Privatlivspolitik:
Her kan du se vores privatlivspolitik for jobansøgere: https://www.tv2lorry.dk/privatliv-job

TV 2 Lorry:
TV 2 Lorry er et mediehus i konstant udvikling. Vi arbejder hele tiden på at nå flest mulige af de op mod to millioner potentielle seere/brugere, der er i vores sendeområde.

Vi udkommer på TV 2 Danmark, vores egen kanal, tv2lorry.dk, YouTube, Instagram, Twitter og Facebook.

TV 2 Lorry er en af otte regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt indhold til danskerne. TV 2 Lorry er den region med flest indbyggere. Stationen har til huse i smukke bygninger på Allégade på Frederiksberg, og herfra dækker de godt 90 medarbejdere de bedste historier fra vores sendeområde. TV 2 Lorry er overvejende finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med Kulturministeriet. Se mere information på www.tv2lorry.dk