TV 2 PR søger PR-konsulent
Til TV 2 PR søger vi erfaren PR-konsulent, som vil være med til at sikre, at vores dokumentarprogrammer sætter dagsorden.
København
På TV 2 er dokumentargenren et kerneområde, og vi sætter en ære i at engagere danskerne i debat om samfundet og i udviklingen af demokratiet. Genren har stor strategisk vigtighed på tværs af platforme og vores dokumentar-portefølje spænder fra reportageserier over skæbnefortællinger og true crime til de helt tunge, dybdegående dokumentarer. Håndteringen rent PR-mæssigt indeholder ofte både rådgivning og koordinering internt på TV 2 samt udarbejdelse af beredskab og en tæt dialog med ekstern presse. Derudover skal du have flair for vinkling af proaktive pressehistorier og kunne udvikle pressemateriale på skrift.
Som ansvarlig for kommunikationen af TV 2s dokumentarprogrammer forventer vi, at du kommer med en stærk faglig ballast og er klar til at smøge ærmerne op, for vi er ambitiøse og arbejder hårdt for kontinuerligt at udvikle genren både på skærmen, på TV 2 PLAY og på vores øvrige platforme.
Ansvars- og jobområder
Du får et spændende og udfordrende job med ansvaret for at:
- varetage kommunikationen af TV 2s dokumentar- og faktaprogrammer
- gå i dybden med de enkelte programmer og identificere relevante PR-vinkler
- udvikle presse-materiale til udvalgte programmer
- udarbejde og udføre kommunikationsstrategier, beredskab og PR-planer, som tager højde for ofte komplicerede problemstillinger og mange interessenter
- samarbejde og koordinere dokumentarlanceringer med TV 2s forskellige platforme fx Nyhederne, tv2.dk, SoMe samt ekstern presse
- lejlighedsvis bidrage til afdelingens øvrige PR-arbejde
Personprofil
Du skal have en journalistisk baggrund med et veludviklet etisk kompas og et godt netværk i dagspressen, samt en bred indsigt i og interesse for dokumentargenren.
Konkret skal du:
- have erfaring med dagsordensættende kommunikations- og public affairs-indsatser
- have erfaring med krisestyring og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer
- kunne skabe synlighed i den brede offentlighed
- have erfaring med rådgivning og support i PR-sammenhæng
- have strategisk sans for brug af sociale medier og kunne navigere i shitstorms
- have lyst til at sætte dig ind i detaljerede og komplekse sammenhænge og kunne bevare overblikket
Du skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med åbenhed, respekt og professionalisme i et uformelt miljø med humor, energi og begejstring.
Rammer
Til daglig får du din gang på Teglholmen i København, hvor du i TV 2 PR kommer til at indgå i et PR-team bestående af syv dygtige kolleger, hvor nogle primært arbejder med tekstproduktion, mens andre - som du - har fokus på det proaktive og rådgivende PR-arbejde.
Kan du se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og cv på nedenstående link. Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist:
25. februar 2022
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien