TV-tilrettelægger på Nak & Æd
I Livsstil og Fakta søger vi en rutineret og dedikeret tv-tilrettelægger til en TBA-stilling på en af vores mest succesfulde DR-serier, Nak & Æd.
Aarhus
Du skal brænde for den velfortalte TV-historie, og du skal være idérig og have styr på alt fra research og uplining til instruktion og postproduktion. Du skal kunne tage ansvar, have gode sociale egenskaber og kan fungere i tæt samspil med to stærke tv-personligheder og på et produktionshold, der altid sætter barren højt og går efter de fascinerende, relevante og nærværende fortællinger Du skal samtidig elske outdoor-livet og kunne producere under ofte særdeles udfordrende og vanskelige vilkår.
Så vi forventer, at du:
- har dokumenteret erfaring med at tilrettelægge længere TV-programmer
- har en stærk fortællelyst og viden om at producere til både flow og stream
- kan tænke nyt og originalt
- har jagttegn samt udvidet respekt for dyr og dyreetik
- er fan af outdoor-aktiviteter, alternative naturoplevelser og har generelt stor indsigt i plante- og dyreliv, herhjemme og rundt om i verden
- har indblik i aktuelle dilemmaer og problematikker, som knytter sig til vores natur, og kan integrere dem i et tv-univers
- har produktionsledererfaring med dokumenteret indsigt i budgetlægning og rejseøkonomi, herunder planlægning af udlandsrejser og hvad det kræver af visa, vaccinationer, tolkeassistance etc.
- er villig til stor rejse-aktivitet og kan nyde overnatninger under de mærkeligste forhold
- kan producere til og servicere vores store Nak&Æd-community på SoMe
- kan forredigere i AVID
- har humor, gode samarbejdsevner og trives i et tæt redaktionelt fællesskab
Nak & Æd produceres i DR Livsstil og Fakta, som er en afdeling under DR Kultur, Børn og Unge og ligger i Aarhus. Her er vi omkring 50 dedikerede medarbejdere, som knokler derudaf, ofte griner og har en uformel og hyggelig omgangstone.
De programmer, vi arbejder med, spænder vidt. I afdelingen producerer vi blandt andet ”Den store Bagedyst”, ”Indefra med Anders Agger”, ”Kender du typen?”, ”Min ødelagte hjerne”, ”Boost dit budget”, ”De særligt farlige”, ”Hammerslag” og meget andet.
Vi kan tilbyde TBA-stilling til 1/12 2025 med mulighed for forlængelse, hvis serien skal fortsætte.
Dit arbejdssted bliver DR i Aarhus.
DR Aarhus er udover Livsstil og Fakta også hjemsted for Dokumentar og Kontant, Sporten, Vejret, B&U og DR Østjylland.
Ansøgningsfrist 10/1-24. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Søren Bo Hansen, sbh@dr.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk, via opslaget på dr.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
