Udannet trykker til aftenarbejde
Har du lysten og evnerne til at udvikle din faglighed i en fremtidssikret retning? Og så endda gøre det i fællesskab med kolleger, der deler din dedikation og samarbejdsglæde?
Vi søger en trykker til aftenhold, der sammen med 3 kolleger får ansvaret for rulle-til-rulle produktion.
Hvad bliver du en del af?
Mekoprint er en nordjysk, innovativ familievirksomhed, der har oplevet massiv vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt på fire divisioner, hvor du bliver en del af Mekoprint Graphic Electronics i Støvring.
Her producerer vi kundetilpasset printet elektronik og grafiske løsninger på fleksible, strækbare folier til high- end produkter bl.a. til medicinalindustrien og hårde hvidevarer. Du vil arbejde med produktion til store, internationale brands som bl.a. Miele, Bosch, Grundfos, Danfoss og Abena.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- optimere trykopgaver sammen med dine kolleger i trykkeriet, PTA og konstruktion
- indgå som trykker på vores rulle til rulle produktion
- sikre stabil og kvalitetssikker produktion
- tage ansvar for et optimalt og lean produktionsflow sammen med dine kolleger
Om dig
Du er faglært grafisk tekniker, trykker eller serigraf, og det vil være en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med rulle-til-rulle processer. Vi søger en nysgerrig og engageret kollega, der har lyst til at lære og tage ansvar for egne opgaver. Vigtigst er din vilje til at vokse i rollen og bidrage til fremtidig udvikling.
Vi tilbyder en læringskurve, hvor du gradvist vil få større ansvar for drift og optimering af vores fuldautomatiske trykmaskine og mulighed for at forme fremtidens grafiske teknologi.
- Som person er du kvalitetsbevidst og en holdspiller
- Du forstår hvad leverings- og kvalitetssikkerhed betyder for vores kunder
- Er rutineret i brugen af IT
- Kan begå dig på dansk og engelsk
Derfor skal du søge jobbet
I Mekoprint får du en hverdag i et moderne, fuldautomatisk produktionsmiljø, hvor trivsel og udvikling altid er på dagsordenen. Du kommer til at indgå i et socialt team på 18 kolleger. Der er mulighed for opkvalificering, og vi står aldrig i vejen for en god ide, der kan optimere vores forretning.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og attraktive personalegoder som kantineordning, frugtordning, sundhedsforsikring, pensionsordning samt målrettet kompetenceudvikling.
Vil du med på holdet?
Du er altid velkommen til at ringe til Teamleder Charlotte Mulbjerg på + 45 9936 5944. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Charlotte har selv en lang erfaring med serigrafisk tryk, er censor på grafisk teknikeruddannelsen og en inkluderende og empatisk leder, der har skabt et team, der løfter i flok og har respekt for hinanden.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien