Udstillings- og formidlingsassistent ved Gl Strand
Kunstforeningen GL STRAND søger en ny assistent til udstillings- og formidlingsrelateret arbejde i forbindelse med kommende udstillinger med samtidskunst. (Virksomhedspraktik/job med løntilskud)

Gl. Strand 48, 1202 København K
Kunstforeningen GL STRAND søger en ny assistent til udstillings- og formidlingsrelateret arbejde.
Vi søger en, der
- kan assistere med arbejde relateret til tilrettelæggelse af udstillinger med samtidskunst.
- kan bidrage til en bred vifte af formidlingsformater i forbindelse med udstillinger med samtidskunst
- har lyst til at bistå arbejdet med LIVE formidling i formater som saloner, talks, forfatteroplæsninger, performance mm.
Stillingen giver dig mulighed for at opbygge/udvide din erfaring og netværk inden for nævnte områder.
Som udstillings- og formidlingsassistent vil du indgå i et tæt samarbejde med de ansvarlige kuratorer, men også skulle samarbejde med hele GL STRANDs team i forbindelse med løbende ad hoc opgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
- er cand.mag. eller mag.art. i kunsthistorie, moderne kultur, visuel kultur el. lign.
- har erfaring med research og formidlingsarbejde i forbindelse med udstillinger, gerne fra tidligere ansættelse på museum, kunsthal eller i galleri.
- har øje for deltaljen og kan holde fokus ifm. informationstunge opgaver
- er glad for at arbejde selvstændigt og trives med hyppige deadlines
Kunstforeningen GL STRAND er blandt landets førende kunsthaller for samtidskunst, og den kommende periode byder på en række internationale og danske kunstudstillinger, som du vil blive en del af teamet omkring.
Læs mere om Kunstforeningen GL STRAND på http://www.glstrand.dk
Stillingen er henvendt til kandidater med mulighed for virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Til besættelse snarest.
Ansøgning sendes til: Kurator og formidlingschef Pernille Fonnesbech, pf@glstrand.dk
Ansøgningsfrist 30. september 2022
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
