Udviklingskonsulent med sans for strategi

Som udviklingskonsulent vil du have en tovholderrolle for ungestrategien og være med til at sikre, at vi lykkes med vores mål i ungestrategien gennem samarbejder og ved at skabe nye tilbud og tiltag, både internt og eksternt. Overordnet handler denne funktion om at bidrage til udvikling og implementering af nye initiativer for og med unge.

Har du fingeren på pulsen, når det kommer til, hvad der optager og fanger unge? Kan du udvikle tiltag, der bidrager til at styrke unges trivsel, kulturliv og indflydelse på lokalområdet? Er du en god inspirator, der motiveres af at indtage ”scenen” og få overbevist andre om dit budskab?
Er du drevet af at gøre en forskel for unge i en dynamisk organisation?
Så er det dig, vi har brug for som vores nye udviklingskonsulent.

Ung i Rudersdal er en visionær organisation med mange fagligheder, projekter, tilbud og læringsforløb for unge i alderen 13-25 år.

Rudersdal Kommune har en ungestrategi med fire målsætninger:
Styrk unges selvværd og samvær, Giv unge tid og mentalt overskud, Lyt til unges stemme og engagement, Løft unges mødesteder og kulturliv.

Som udviklingskonsulent vil du have en tovholderrolle for ungestrategien og være med til at sikre, at vi lykkes med vores mål i ungestrategien gennem samarbejder og ved at skabe nye tilbud og tiltag, både internt og eksternt. Overordnet handler denne funktion om at bidrage til udvikling og implementering af nye initiativer for og med unge.

Det indebærer blandt andet at:

  • Arbejde for at gøre det lettere og mere udbredt blandt unge at deltage i den kommunalpolitiske debat.
  • Bidrage til tværgående arbejde og vidensdeling vedrørende strategiens målsætninger og implementering på tværs af faggrupper, sektorer og civilsamfund.
  • Udvikle og bidrage til nye initiativer inden for de fire strategiske målsætninger.
  • Understøtte unges egne projekter.

 

Din profil

  • Du er proaktiv og har et naturligt smittende personligt engagement. 
  • Du har erfaring og værktøjer inden for faciliteringsprocesser og trives i udviklingsprojekter med både kollegaer og unge.
  • Du er idérig og kan kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams og trives med skarpe deadlines.
  • Du har viden om ungdomsliv, en respektfuld og ligeværdig tilgang i arbejdet med unge og er god til at opbygge relationer.
  • Du betragter dig selv som en god forandringsagent og har erfaringen og værktøjerne til at omsætte ide til handling.
  • Du trives i at samarbejde og skabe nye samarbejder på tværs af fagligheder med kollegaer i hele organisationen, frivillige, foreninger, uddannelsesinstitutioner mv. Herunder at sparke nye døre ind.
  • Du befinder dig godt i rollen som inspirator og formidler foran både mindre og større forsamlinger.
  • Det er en fordel, hvis du har en bil.

 

Om os

Ung i Rudersdal er en del af Rudersdal Kommune under Kulturområdet. Ung i Rudersdal samler, udvikler og koordinerer de kommunale kultur- og fritidstilbud til Rudersdals unge fra 6. klasse til 25 år. 

Vi består af fire ungemiljøer, en lang række fritidsundervisningstilbud, SSP, ungerådgivning, gadeplansmedarbejdere og forebyggende indsatser for risikoadfærd, samt et sekretariat, som udvikler og koordinerer tilbud til skoler, gymnasier og ældre unge i deres frie tid. 

Det er visionen, at brugerne oplever Ung i Rudersdal som et fællesskab, der engagerer, skaber værdi og som arbejder for og med unge. Vi ønsker, at unge oplever Ung i Rudersdal som et attraktivt dynamisk centrum for udvikling af ungdomskultur, demokrati, dannelse, uddannelse og trivselsfremme. Det er i denne ånd, at Ung i Rudersdal skal skabe de bedste rammer og muligheder for unges udfoldelse og udvikling.

Vi er en politisk styret virksomhed og kræver meget af os selv. Vi holder af en uformel omgangstone og forventer initiativ, ansvar, mod og engagement af vores medarbejdere.

 

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt som udviklingskonsulent på gældende overenskomst med opstart den 1. marts 2023 eller hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være Ung i Rudersdals sekretariat på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte.

 

Ansøgning, samtale og kontakt

Kan du se dig selv som en drivkraft hos Ung i Rudersdal? Så håber vi, at du vil sende dit CV og ansøgning snarest mulig og senest den 22. januar 2023 via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi modtager gerne link til dine tidligere projekter eller andet du vise os, som siger noget om dig som udviklingskonsulent.

Du søger jobbet ved at anvende Søg Stillingen.

 

 

Samtaler: Ansættelsessamtaler finder sted d. 26. januar 2023

Såfremt du har spørgsmål, er du efter nytår, velkommen til at kontakte

Naja Schultz-Lorentzen
Kommunikations- og udviklingskonsulent
najs@rudersdal.dk
Tlf.: 72 68 59 15

Ansøgningsfrist: Den 22. januar 2023

 

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.