Underviser til Visual Communication Design

VIA Design og Business søger en grafisk designer/visuel kommunikationsdesigner eller designer med lignende uddannelsesmæssig baggrund til undervisning og udvikling af specialet Visual Communication Design.

Du skal undervise på den 2-årige Designteknologuddannelse, som er på akademiniveau og på Professionsbachelor i Design og Business på 1 ½ år. Du får desuden stor indflydelse på at videreudvikle og fremtidssikre specialet i samarbejde med fastansatte og eksterne undervisere. Vi har et tæt samarbejde med aftagervirksomhederne og har et strategisk fokus på at bidrage til mere ansvarlige design- og produktionsprocesser i mode- og livsstilsbranchen, og derfor er networking og gode samarbejdsevner meget vigtigt.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er alsidige og vil bestå af undervisning, udviklingsopgaver, projektledelse og driftsopgaver.

Der er mulighed for at fokusere på udvalgte fagområder ift. undervisningsopgaverne som eksempelvis kan være:

·         grundlæggende design og pre press i Adobe Ps, Ai, Id

·         CVI eller emballagedesign

·         Pr, Ae eller implementering af et relevant 3D designprogram i undervisningen

Udviklingsopgaver, projektledelse og driftsopgaver består blandt andet af:

·         udvikling og planlægning af specialets fag på Designteknolog og Professionsbachelor

·         udvikling, vejledning og afholdelse af prøver og eksaminer

·         virksomhedsbesøg ifm. undervisning, praktik og projektsamarbejder

·         koordinering og sparring med eksterne undervisere

·         mødeaktiviteter

Du kan møde nogle studerende på #via_visual og se specialets to uddannelsesniveauer her:
 
https://www.via.dk/uddannelser/designteknolog/visual-communication-design

https://www.via.dk/uddannelser/design-og-business/visual-communication-design

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse indenfor visuel kommunikation, minimum på bachelorniveau og gerne på kandidatniveau
  • brancherelevant praksiserfaring
  • passion for at inspirere og motivere unge studerende på deres læringsrejse
  • interesse for mode- og livsstilsbranchen
  • interesse i at bidrage til en mere bæredygtig udvikling ift. vores strategiske fokus
  • interesse for den teknologiske udvikling
  • et godt netværk af virksomheder som mulige samarbejdspartnere

 Vi tilbyder
Som underviser får du:

  • et spændende, selvstændigt og udviklingsorienteret job
  • ansættelse i en dynamisk organisation med entreprenante og fagligt dygtige kolleger
  • et meget kreativt og inspirerende arbejdsmiljø præget af åbenhed og tillid
  • gode muligheder for faglig kompetenceudvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

Primært arbejdssted er Campus Herning, hvor Designteknologuddannelsen hører til, men med undervisningsaktiviteter på Professionsbachelor, som hører til på Campus C i Aarhus. 

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Vejrup Larsen, Leder af Design, på 87550559.
Du kan læse mere om VIA Design og Business på vores website.
Du kan også læse mere om VIA University College.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via linket i jobopslaget senest den 24. august 2022.
Stillingen ønskes besat senest den 1. november og gerne tidligere. Ansættelsesprocessen omfatter to samtalerunder. Første samtalerunde finder sted hhv. den 30. august og den 1. september. Anden runde finder sted den 5. september.

I VIA Design og Business uddanner vi studerende til mode- og livsstilsbranchen, som ønsker at bidrage til en ansvarlig udvikling. Vi har et praksisnært fokus og er altid i tæt dialog med branchen om dens behov og udvikling. Vores ca. 90 medarbejdere understøtter dagligt den høje kvalitet af design- og businessuddannelser, som vi tilbyder på både akademi- og bachelorniveau til vores ca. 1.000 danske og internationale studerende. VIA Design og Business er en del af VIA University College.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/