VIP Coordinator - Live Nation

Live Nation søger en Coordinator til vores VIP-afdeling, der står for koordinering og afvikling af VIP-pakker (B2C) i forbindelse med vores koncerter og shows i Danmark. Du vil i det daglige assistere vores VIP Manager, og indgå i et større team på afviklinger ude af huset. Stillingen vil være en 2-årig tidsbegrænset ansættelse.

Vil du være med til at skabe unikke VIP-oplevelser?

Vi søger en dedikeret medarbejder, der kan tage ansvar for en bred vifte af opgaver relateret til vores musicals og koncerter.

I denne rolle vil du stå for opsætning af VIP-pakker til salg direkte til vores B2C-kunder, og du vil spille en vigtig rolle i planlægningen og afviklingen af VIP-aktiveringer på både koncerter og musicals. Du vil også have ansvar for at booke og oplære timelønnet personale, udarbejde vagtplaner samt opdatere salgsrapporter for at sikre, at alle aktiviteter forløber problemfrit.

Derudover vil du håndtere oversættelse af tekster fra engelsk til dansk, bestille merchandise til brug ved events og tage dig af praktiske ad hoc-opgaver, som sikrer, at selv de mindste detaljer er på plads.

Vi søger en person, der arbejder struktureret, er serviceminded og kan bevare overblikket i en spændende og dynamisk hverdag. Har du erfaring med eventplanlægning, kundeservice eller administrative opgaver, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har gåpåmod og en passion for at levere oplevelser i verdensklasse.

Dine styrker og kompetencer:

  • Vi forventer, at du har afsluttet en relevant uddannelse inden for Leisure Management, Service Management, Sports Management eller lign.
  • Du er positiv og udadvendt med stærke sociale kompetencer – du trives i menneskelige relationer, herunder i direkte kontakt med at servicere vores gæster
  • Begår dig flydende i skrift og tale på dansk og engelsk, arbejder rutineret i Outlook og Excel samtidig med at du har flair for tal og kommunikation
  • Styr på detaljerne og kan takle mange opgaver på en gang
  • Du bliver ikke skræmt af, at der er meget fart på i perioder
  • Opmærksom og hurtig til at tilegne dig ny viden

Du skal være indstillet på, at der vil der være dage/aftener og weekender, hvor du er ude til koncerter og musicals på forskellige venues, og vi forventer, at du er fleksibel i forhold til skiftende og længere arbejdsdage.

 

Hvad kan Live Nation tilbyde dig?

Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin altid vinder. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i festivaler og koncerter, pension, helbredssikring og andre personalegoder.

Ansøgningsfrist: 11. december 2024. Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat

Jobstart: Så hurtigt det er muligt

Live Nation har forpligtet sig til princippet om lige beskæftigelsesmuligheder for alle medarbejdere og til at opretholde et inkluderende arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane. Alle ansættelser hos Live Nation er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyn til race, hudfarve, religion eller tro, national, social eller etnisk oprindelse, politisk synspunkt, køn (herunder graviditet), alder, fysisk, psykisk eller sensorisk handicap, hiv-status.