Visuel litteraturformidler til spændende bibliotek
Biblioteket Frederiksberg arbejder i biblioteksrummet med at inspirere til læsning. Her skal altid være noget at hente, uanset om borgerne taler direkte med medarbejderne eller bliver inspireret af at bevæge sig gennem rummet. Du vil komme til at spille en væsentlig rolle i, at det visuelle udtryk i biblioteket styrker rummets formidling.
Vores nyistandsatte bibliotek fra 1935 er fyldt med inspiratorieborde med små samlinger af bøger om et emne. Med dit sikre blik for rummet bliver du en væsentlig aktør i at sikre, at disse borde og biblioteksrummet fremstår som et litteraturens mekka, når borgerne kommer ind. Du bliver også omdrejningspunktet i at skabe visuelle udtryk til events, arrangementer og andet, som foregår i Biblioteksrummet
Du får 8 kollegaer i en nydannet enhed, der arbejder med biblioteksrummets formidling. Du får derfor også mulighed til at være med næsten for starten i at udvikle enhedens arbejde.
I arbejder alle på gulvet såvel som på kontoret. Selvom din primære opgave er med den visuelle formidling, deltager du derfor sammen med dine kollegaer i at formidle litteratur og i at afvikle arrangementer.
Vi forventer, at du opnår følgende resultater:
- Udvikle og implementere visuel formidling, der styrker borgernes oplevelse i biblioteksrummet
- Indgå fleksibelt i den daglige drift, så at enheden Biblioteksrummets Formidling samlet set leverer den bedst mulige inspiration til borgerne
Vi forventer, at du har følgende kompetencer:
- Relevant uddannelse som f.eks. interaktionsdesigner, grafiker eller arkitekt
- Litteraturkendskab
- Erfaring med projektstyring
- Samarbejdsorienteret
- Udviklingsorienteret
Derudover ser vi gerne, at du er superbruger i Adobe og har erfaring fra bibliotek, museum, kulturinstitution eller lignende.
Stillingen er på 37 timer om ugen med en fleksordning. Der kan forventes weekend og aftenarbejde, når det er relevant. Du kan se en uddybende jobprofil: Link
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte faglig leder Frederik Henrik Knap på mobil 28 98 18 48.
Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til samtale den 22. februar 2023. Første samtale forventes afholdt den 27. februar 2023 og med anden samtale den 3. marts 2023 for dem, der går videre. Derimellem benyttes test med samtale om test den 1. marts 2023.
Ansøgningsfristen er den 17. februar 2023 kl. 12:00.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien