Visuel producer

DR Medieproduktion i Aarhus søger en visuel producer med erfaring og lyst til at arbejde med reportageprogrammer.

Du skal være med til at udvikle, konceptualisere, optage og klippe reportageprogrammer til alle DR’s platforme.

Det kan være serier som ”Agger indefra” eller ”De særligt farlige” – men i høj grad handler det om de serier, vi endnu ikke har fundet på.

Så kunne du tænke dig at koble rollen som visuel producer med den styrke og det overblik, du i forvejen har som fotograf og klipper, er her en oplagt mulighed for at være med fra    A-Z, fra kreativ idéudvikling til visuel og produktionel udførelse.

Vi forventer, at du:

  • er en erfaren fotograf og klipper og har arbejdet som visuel producer
  • har flair for at arbejde med musikalitet og stemningsskabende lyd
  • kan omsætte et råmateriale til en fortælling i billeder
  • er kreativ og kan udvikle nye og anderledes fortælleformer
  • er god til at samarbejde – og kan få folk til at arbejde sammen som et hold
  • er omhyggelig og tager ansvar
  • brænder for at lave reportage

Du kommer til at blive en del af et team, som brænder for at fortælle og formidle historier til danskerne, og som med stort engagement sætter en ære i at producere de allerbedste historier og programmer.

Kan du se dig selv som en del af holdet, og kan du samtidig sætte flueben ved ovenstående punkter – så tøv ikke med at vise os din interesse.

Vi tilbyder en ambitiøs men uhøjtidelig arbejdsplads, hvor vores fælles mål er at skabe det bedste indhold til vores brugere.

Der er tale om en fast stilling. Arbejdsstedet er i Aarhus.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. 

Ansøgningsfrist: mandag d.19 juni 2023.12.00.

Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Johan Lunøe på jolu@dr.dk eller 28540617.

Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DR’s systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.