Zoologisk Have København søger Udstillings- og oplevelsesudvikler

Vil du være ansvarlig for Zoologisk Haves nye UDSTILLINGS- OG OPLEVELSESUNIVERS – så se nærmere her

Har du styr på udstillingsprocesser, et stærkt drive for at skabe engagerende gæsteoplevelser og fascinerende oplevelsesuniverser?

Zoologisk Have København er i gang med at udvikle fremtidens udstillinger og gæsteoplevelser i og omkring dyreanlæg både inde og ude. Vi søger en erfaren udstillings- og oplevelsesudvikler, der kan skabe sanselige, vedkommende og inddragende formidling med høj kvalitet og i tydeligt samspil med ZOOs formål og målgrupper.

Kan du iscenesætte og planlægge oplevelsesuniverser fra A-Z, samtidig med at du er visionær, kommerciel tænkende og har du gæsten for øje? Så er det dig som vi er på udkig efter.

Din rolle

Du arbejder fra idé til færdig løsning i tæt samarbejde med faglige specialister og eksterne samarbejdspartnere. Du vil være tilknyttet formidlingsafdelingen, som består af 12 fastansatte, hvortil du har reference til vores Undervisnings- og formidlingschef.

Dine opgaver

  • Udvikling af faste og omskiftelige udstillinger- og oplevelsesuniverser, der er i tråd med vores overordnede strategi, der medvirker til at endnu flere får lyst til at besøge ZOO
  • Ansvarlig for udstillings- og oplevelses-budgetter
  • Du er vant til at lave oplæg og business cases for nye ideer og projekter
  • Drive kreative processer og sikre høj kvalitet i både idé og produktion. Arbejde med design og rumlig iscenesættelse i tæt dialog med specialister fra flere fagområder
  • Udvikle temaskiltning, way finding og visuelle fortællinger, der guider gæsterne og øger deres viden og engagement
  • Indhente tilbud og solid erfaring med forhandling og kontrakts indgåelse
  • Planlægge og følge op på produktion, tidsplaner og budgetter. Indhente tilbud og følge op på leverancer og den praktiske produktion af udstillinger
  • Bidrage til drift, vedligehold og formidling

Din profil

  • Du har solid og dokumenteret projektledererfaring med udvikling af engagerende udstillinger og oplevelser. Har indgående branchekendskab og minimum 4-5 års erfaring med udstillingspraksis
  • Du har dokumenterede resultater med udvikling af lærings- og formidlingskoncepter og kan vise, hvordan dine initiativer har skabt værdi for både organisation og målgruppe
  • Du trives i spændet mellem struktur og praksis og er lige så komfortabel med Excel, tidsplaner og budgetter som med hands-on udvikling og implementering af udstillinger
  • Du kan tænke i rumlige fortællinger og skabe stemningsfulde og sammenhængende oplevelser
  • Du har erfaring med grafisk og rumlig formidling – fx udvikling af skiltning, way finding eller visuelle elementer i udstillinger.
  • Du kan omsætte komplekse budskaber til klare og målgruppetilpassede formidlingsgreb

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i ZOO som en særlig arbejdsplads med ca. 44 forskellige fagligheder, mange fællesskaber og hvor ingen dage er ens. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem dyr, naturbevarelse, formidling og forretning, og du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på ZOOs brand, gæsteoplevelse og samfundsrolle.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads med gode kollegaer og høj faglighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Undervisnings- og formidlingschef Louise Nordbjerg på mobil 3016 7372.

Aflønning sker efter kvalifikationer og erfaring. Motiveret ansøgning samt CV sendes via link.

Vi afholder løbende samtaler.