Oplevelsescenter Nyvang søger en engageret og struktureret skoletjenestemedarbejder
Er du god til børn og unge? Kan du koordinere og eksekvere lejrskoler, skoleforløb og arrangementer? Er du frisk på at tage ansvar for gennemførelse, overblik og sammenhæng i Nyvangs undervisningstilbud – og har du en brændende lyst til at formidle dem? Kan du gå i dybden når opgaven kræver det? Og kan du samarbejde med frivillige?
Kort sagt: er du frisk på at arbejde med alt fra bookinger til kornkværne? Så er det måske dig, vi søger til at blive en del af vores lille Nyvangsfamilie.
OBS: stillingen skal søges via QuickApply på Jobindex. Se link.
Holbæk
Oplevelsescenter Nyvang formidler hverdagsliv i årene 1930 til 1959. Vi brænder for at overdrage historien fra generation til generation gennem levende og nærværende formidling, hvor smag, duft og fysiske genstande sætter rammen.
Du arbejder tæt på praksis og har gennem feltarbejde ansvar for at konkretisere, finjustere og gennemføre Nyvangs skoleforløb. I åbningssæsonen varetager du den daglige drift af skoletjenesten og vores lejrskole, og håndterer samtidig booking af skoler og lejrskoler samt henvendelser om ting og sager til Nyvangs magasin. Ved events og arrangementer samarbejder du med Nyvangs eventkoordinator.
I lukkesæsonen har du fokus på fordybelse. Her arbejder du med kilder og evalueringer og bidrager til videreudvikling af skoleforløb og formidlingsformater med afsæt i erfaringerne fra åbningssæsonen.
Læs mere om Nyvang på www.oplevelsescenternyvang.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien