Omvisere søges til levende og legende formidling på Danmarks Jernbanemuseum

Kan du undervise og formidle, så børn og unge ikke bare hører om historien, men selv tager del i den?

Danmarks Jernbanemuseum søger omvisere, der brænder for levende og legende formidling – og som har lyst til at undervise gennem fortælling, dialog og inddragelse. Som omviser hos os er du ikke kun guide – du er også med til at gøre historien levende for både børn og unge. Du møder både børnehavegrupper, skoleklasser, gymnasieklasser og familier til ferieaktiviteter.

Om jobbet

  • Undervise og formidle for børnehavegrupper, skoleklasser og gymnasieklasser gennem levende, legende og dialogbaseret undervisning og formidling.
  • Bruge fortælling og leg i mødet med børn og unge.
  • Skabe trygge rum, hvor børn og unge tør være nysgerrige, deltage og stille spørgsmål

Omvisninger og undervisning foregår i museets udstillinger blandt historiske tog, hvor der er rig mulighed for at skabe autentisk og kreativ undervisning.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at lege formidlingen frem og tør bruge krop, stemme og fantasi.
  • Trives i mødet med børn og unge.
  • Måske har erfaring fra pædagogisk arbejde, undervisning, formidling, teater eller lignende.
  • Er nysgerrig, imødekommende og ikke bange for at improvisere.

Du behøver ikke at være ekspert i tog – det lærer vi dig. Det vigtigste er, at du kan skabe engagement og nærvær.

Vi tilbyder:

  • Et job med plads til personlighed, kreativitet og initiativ.
  • Grundig introduktion til museet og dets undervisnings- og formidlingsforløb.
  • Et engageret formidlingsteam og et levende arbejdsmiljø.
  • Et fleksibelt deltidsjob velegnet til studerende.

Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne i forbindelse med institutions- og skolebesøg samt i weekender og skoleferier.

I ansøgningen vil vi gerne høre:

  • Hvem du er
  • Hvorfor du elsker at formidle
  • Hvordan du vil skabe engagement hos børn og unge.

Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at sende en video med, hvor du præsenterer dig selv.

Send din ansøgning, CV og evt. video senest 20. februar 2026 til mak@jernbanemuseet.dk

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt børn- og ungeinspektør Maria Kastrupsen på mail: mak@jernbanemuseet.dk eller telefon: 30654883