Event Supervisor, Nordisk Film Biografer Viborg

Brænder du for at skabe oplevelser?

Hos Nordisk Film Biografer Viborg brænder vi for at skabe oplevelser for vores gæster. Vi arbejder målrettet med gæsteglæde og er ambitiøse i konstant at bygge ekstra på før, under og efter besøget.

Derfor søger vi en Event Supervisor, som kan hjælpe med at gennemføre og udvikle eksisterende og kommende events samt være med til at sikre rammen for gode oplevelser for gæsterne i biografen.

Som Event Supervisor har du ansvaret for biografens events. Det kan være events defineret på kædeplan, lokale events samt B2B-events, og du har ansvaret fra start til slut. Derudover deltager du aktivt i frontlinjen, hvor du er en del af vagtplanen, mærker gæsternes adfærd og er en del af vores teamånd.

Vores fællesskab
Du bliver en del af et fantastisk team, som består af kolleger over og under 18 år. Vi har et stærkt fællesskab, og du vil opleve en social arbejdsplads, hvor vi også prioriterer, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde sammen med og udvikle unge mennesker. Du bliver en del af biografens faste stab og fungerer som rollemodel for dine kolleger.

Dine opgaver og ansvarsområder bliver at:

  • planlægge og gennemføre biografens events fra start til slut
  • koordinere tiltag med interne og eksterne aktører og samarbejdspartnere
  • koble salgsfremmende aktiviteter sammen med oplevelser
  • vurdere bemandingsbehov i forhold til events
  • være SoMe-ansvarlig på vores lokale platforme
  • deltage i vagtplanen sammen med de øvrige kolleger

Om dig
Vi har ingen krav til branchekendskab, men vi forventer, at du har solid erfaring med gennemførsel events, er passioneret og brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster.
Uddannelse inden for oplevelsesøkonomi vil være en fordel.
Derudover forventer vi, at du:

  • er kreativ og elsker at tænke i nye muligheder
  • er struktureret, god til planlægning og forstår at omsætte planer til handling
  • er god til at koordinere og samarbejde
  • kan kommunikere med alle slags mennesker, og du er i stand til at sætte dig i gæstens sted
  • har god situationsfornemmelse og kan bevare overblikket, også i pressede situationer
  • motiveres af at skabe resultater sammen med andre

     

Fleksibilitet i forhold til arbejdstid
Størstedelen af biografens omsætning skabes i aften- og weekendtimerne, hvilket naturligvis påvirker din arbejdstid. Du skal derfor være indstillet på, at din arbejdstid vil være fordelt på både dag- og aftentimer, såvel hverdag som weekend, og at der er skiftende arbejdstider.
Derudover vil det være en fordel, hvis du er bosiddende i Viborg, da nærvær og kendskab til lokalmiljøet vægtes højt, når vi arbejder med events.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Forventet opstart efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Betina Engholm på mail betina.engholm@nfbio.dk

Arbejdsadresse: 
Tingvej 4
DK, 8800
Denmark

Ansøgningsfristen er 15/03/2026, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen, ved den oprindelige annonce, for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.