Kultur- og turismekoordinator
Vi søger en ambitiøs og kompetent kollega der skal være vores nye dynamo indenfor kultur- og turismeområdet
Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret kommune, der hele tiden arbejder på at understøtte vores vision om at Være et godt sted at leve. Vi ligger centralt i Nordjylland med kort afstand til både østkyst og vestkyst, store naturområder og 15 - 20 minutters kørsel til Aalborg.
I Brønderslev Kommune har vi mange foreninger, der arbejder med Kulturområdet og virksomheder og foreninger, der arbejder i turismeindustrien. Din opgave, som vores nye koordinator indenfor kultur og turisme, er at løfte indsatserne til et nyt niveau i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder.
Vi er en mindre kommune med store ambitioner. Det er derfor afgørende, at du er initiativ- og idérig og er god til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre. Du skal bidrage til at udvikle alle de gode initiativer, der allerede er på kultur- og turismeområdet og selv være med til at sætte nye projekter i søen, der kan være med til gøre Brønderslev Kommune til et endnu bedre sted at leve. En vigtig opgave er at få organiseret samarbejdet mellem lokale turismeaktører og Destination Nord og understøtte kulturprojekter som Kulturområdet Hedelund.
Som kultur- og turismekoordinator bliver du en del af et dynamisk og humørfyldt team bestående af syv skarpe konsulenter indenfor hhv. fritidsområdet, skoler, dagtilbud samt børne- og familieområdet. Du får reference til sekretariatslederen og et tæt samarbejde med fritids- og kulturchefen.
De primære opgaver for den nye koordinator, er:
- At få kommunens nye kulturpolitik til at leve
- At udvikle foreninger og institutioner indenfor kulturområdet og samarbejde med de tre kommunale kulturinstitutioner; Biblioteket, Kulturskolen og Ungdomsskolen
- At styrke arbejdet med fundraising på kulturområdet generelt
- At deltage i det regionale kultursamarbejde i Kulturkanten
- At udvikle en kulturuge på tværs af kommunen
- At styrke aktørerne og sikre en god organisering af turismeområdet
- At sikre en stærk forbindelse mellem de lokale turismeaktører og Destination Nord
- At styrke markedsføringen af lokale initiativer
- At understøtte destinationsudvikling i kommunen generelt
Vi søger en kollega, der
- Er initiativrig, handlekraftig og som kan nå i mål
- Kan se muligheder og sammenhænge og være med til at spille vores mange aktører gode
- Har kendskab til og gerne erfaring med enten kultur eller turismeområdet eller begge dele
- Har en relevant uddannelse
- Er god til at opbygge relationer
- Kan og vil arbejde selvstændigt samt tage et medansvar for og i teamet
- Har erfaring i at arbejde med frivillige
- Kan begejstre og motivere
- Gerne har kendskab til at arbejde med fundraising
Vi tilbyder
- Stor grad af frihed og medindflydelse i arbejdet og dets tilrettelæggelse
- Gode kolleger med højt fagligt niveau
- En afvekslende og selvstændig hverdag med mange faglige udfordringer
- En arbejdsplads med fokus på udvikling såvel individuelt, i faggruppen og i forvaltningsregi
- En unik mulighed for at være med til at udvikle fagområder i kommunen, der kan styrke vores vision om at Være et godt sted at leve
Praktik
Det er vigtigt, at du i et vist omfang er indstillet på fleksible arbejdstider – vi skal være til rådighed, når foreningerne har brug for os – også om aftenen. Egen bil og kørekort er også afgørende for at kunne komme rundt i hele kommunen.
Vil du vide mere
Er du interesseret i stillingen, kan du læse mere om vores værdier, vision og forventninger til medarbejdere i Brønderslev Kommune på hjemmesiden: http://www.ansatibronderslev.dk, og du kan finde mere om kulturområdet på www.bronderslev.dk
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fritids- og kulturchef Rasmus Krogh på tlf.: 5040 2564
Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst og konkret forhandling.
Stillingen er på 32 timer om ugen og løber i to år fra ansættelsestidspunktet.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 24. januar 2022 kl. 12.00.
Samtalerne gennemføres den 27. januar 2022 med ansættelse 1. marts eller snarest derefter.
Kørekort:
A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet), B(Almindelig bil),