Tønder Kulturskole søger musiklærere
Tønder Kulturskole søger musiklærere til tre områder - eller evt. musiklærer med kombination af to eller tre områder.

Østergade 63, 6270 Tønder
Tønder Kulturskole søger musiklærere til 3 områder, eller evt. i en kombination af stillingerne. Vi forventer, at du har en relevant musikpædagogisk uddannelse og er god til at skabe relationer til børn, forældre og kollegaer. Ansøgningsfrist 18/6. Samtaler afholdes i uge 26.
Forskolelærer til 15/37 ansættelse (gerne tirsdage/torsdage)
Vi søger en lærer, der gerne vil arbejde med børnegrupper indenfor 0 – 8 år med musikalsk leg og være med til at løfte et spændende musikmiljø. Undervisningen foregår på formiddage og eftermiddage. Vi tilbyder musik for dagplejere med børn rundt omkring på bibliotekerne i kommunen. Det foregår om formiddagen. Der er også en del undervisning på skolerne i 0. klasse sammen med den lokale pædagog, der kan foregå formiddage og midt på dagen. Eftermiddagen er reserveret til familiehold og andre fritidshold.
Du kan også være med til at finde på nye inspirerende musikaktiviteter i Kulturskolen.
Børnekorleder til 7,4/37 ansættelse
Kulturskolen er projektleder på Tønder Kommunes Sangkraftcenter. Vi er i gang med at etablere børnekor flere steder i kommunen og søger en børnekorleder, der kan varetage korledelse med klasser på skolerne samt vores Minikor på kulturskolen. Skoleundervisningen foregår på skolerne i skoletiden. Der er pt. 3 skolekor. Minikor for 0. - 2. klasse er om eftermiddagen på Tønder Kulturskole.
Klaverlærer til 7,4/37 ansættelse
Kulturskolen søger en klaverlærer. Undervisningen vil hovedsagelig være placeret i Tønder på Kulturskolen. Der er god mulighed for inspiration og samarbejde med kollegaer på Kulturskolen. Har du en relevant musikpædagogisk uddannelse til at undervise Kulturskolens klaverelever fra august, er det måske lige dig vi søger.
Ansøgningsfrist på alle tre stillinger : 18/6. Samtaler afholdes i uge 26.
Om Tønder Kulturskole:
Kulturskolen har hovedafdeling i Tønder med egen bygning. Derudover er der undervisningstilbud i hele kommunen i børnehaver og på skoler.
Vi har mange Åben Skole aktiviteter og et tæt samarbejde med biblioteker og Kulturhuse i kommunen. Kulturskolen er også en del af Tønder Kommunes Sangkraftcenter. Se mere om vores aktiviteter på Kulturskolens hjemmeside.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
