Video content creator
På med træningskoene og vægtløfterbæltet, ta' fat i stangen og slå skaleringsrekorder i en ung og dynamisk ecommerce-virksomhed.
Vi søger en erfaren og passioneret videograf, som kan hjælpe os med at tage vores content game til næste niveau!
Der vil være fokus på korte videoer, hvor vi igennem det visuelle skal kunne fange seeren fra første sekund!
Længere videoer skal også kunne håndteres, eksempelvis i form af træningsvideoer, samt opskrifter som vi kan lave i samarbejde med vores ambassadører.
Du vil få ansvaret for at skyde og producere videoer, som vi bl.a. kan bruge til:
- Generel markedsføring
- Sociale medier
- Opskrifter
- Tilbudskampagner
- Nye produkter
- Videoer fra vores butikker
- Træningsvideoer
- Osv…
Du vil blive en del af en ung virksomhed i vækst, bestående af et lille ambitiøst hold, som hele tiden stræber efter at blive de bedste! Du vil blive virksomhedens første videograf og vil derfor have stor indvirkning på vores generelle udvikling.
Vi leder efter en ildsjæl, som brænder for sit fag, og som kan hjælpe os med at tage vores content-game til et højere niveau. Du vil få en enorm frihed, hvor du selv er med til at påvirke dagligdagen lige såvel som fremtiden.
Din profil:
- Det vigtigste først; du er en gudsbenådet videograf, og har en showreel der sparker r*v.
- Du er idérig og kreativ, med øje for detaljerne og helhedsindtrykket
- Du er selvkørende og initiativrig, men besidder også gode samarbejdsevner
- Bonus: Er fysisk aktiv, og er vant i træningsmiljøet
Selvom vi har fart på, er tonen samt arbejdsgangen ganske uformel. Vi er en virksomhed uden "sådan har det altid været"-mentalitet, og udover en hyggelig arbejdsplads med masser af kontorplads tilbyder vi proteinbars, kaffe og energidrikke ad libitum.
- Virksomheden er beliggende i Silkeborg
- Stillingen er fuldtid
- Løn efter kvalifikationer
- Ansættelsesstart er snarest
Er du det rette match? Så send os dit CV, 3-4 cases på tidligere arbejde, samt en motiveret ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor du er det rigtige match til stillingen.
Ansøgning skal sendes via nedstående link.