Videojournalist med flair for podcast
Så er det måske dig, vi søger i Akutberedskabet. Region Hovedstadens Akutbredskab søger en dygtig videojournalist, som også kan producere podcasts, til at formidle vores vision om, at vi er borgernes tryghed, når de er akut syge. Stillingen er en projektstilling på et år.
Videojournalist med flair for podcast til Akutberedskabet
Vil du være med til at sprede budskabet om Region Hovedstadens Akutberedskab? Kan du fortælle den gode historie i levende billeder på halvandet minut? Og kan du fænge lytteren med en sprød og spændende podcast? Så er det måske dig, vi søger i Akutberedskabet. Region Hovedstadens Akutbredskab søger en dygtig videojournalist, som også kan producere podcasts, til at formidle vores vision om, at vi er borgernes tryghed, når de er akut syge. Stillingen er en projektstilling på et år.
Om jobbet
Som VJ i Akutberedskabet bliver din primære opgave at formidle Akutberedskabets budskaber og strategi ved at producere relevant og engagerende videoindhold til vores kanaler; hjemmeside, intranet, Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter. Du skal også kunne producere podcasts til interesserede borgere og Akutberedskabets medarbejdere, som ofte bruger arbejdsdagen i ambulancer og akutlægebiler eller på anden måde er væk fra skærmen.
Du får ansvar for at ideudvikle, tilrettelægge, optage, klippe og tekste Akutberedskabets egne videoproduktioner, både de små, hurtige produktioner og de mere dybdegående produktioner. Det kan fx være en video om arbejdet i Vagtcentralen, hvor vores dygtige, sundhedsfaglige personale hjælper borgerne, når de ringer 1813 og 1-1-2. Det kan også være en større rekrutteringsvideo til stillingsopslag eller videoer til 1813.dk om sygdomme og ofte stillede spørgsmål.
Akutberedskabet er en politisk styret organisation med store ambitioner, hvor det ofte går stærkt.
Du skal have en god politisk og organisatorisk forståelse, kunne lide at have mange bolde i luften og have evnen til at arbejde både systematisk og selvstændigt med opgaverne.
Du bliver en del af Sekretariat & Kommunikation, hvor du skal arbejde tæt sammen med to kommunikationskonsulenter, som har ansvar for Akutberedskabets eksterne og interne kommunikation.
Dine arbejdsopgaver skal du også udføre i samspil med direktion, enhedschefer og de operative kolleger, så du får et bredt kendskab til hele organisationen.
Om dig
Du er en dygtig videojournalist, som også mestrer podcast-mediet.
Du kan skabe engagerende indhold og er en visuel fortæller, der forstår, at billeder og lyd skaber følelser. Samtidig er du en habil tekniker, der kan producere og klippe indhold.
Du kan gribe ideerne og oversætte til video og podcasts, koordinere, producere og følge til dørs, så videoerne kommer ud at leve på de sociale medier og andre kanaler.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for videojournalistik, visuel kommunikation eller videoproduktion
- Er kreativ og en visuel formidler, som kan skabe indhold, der engagerer og fænger i konkurrencen med alle andre opslag på sociale medier
- Er vant til at arbejde i Adobe Creative Cloud, især Premiere Pro og Photoshop
- Evt. har erfaring med at skabe animeret grafik
- Er udadvendt, social og god til at danne relationer
- Har gode samarbejdsevner
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Trives på en arbejdsplads, som er drevet af engagerede medarbejdere, og hvor det ofte går stærkt
- Arbejder struktureret med dine opgaver, overholder deadlines og har styr på samtykkeerklæringer.
Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv Akutberedskabet i Region Hovedstaden er borgernes tryghed, når de er akut syge. Vores formål er at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne. Akutberedskabets opgaver består bl.a. af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og alarm 1-1-2 samt disponere ambulancer og akutlægebiler. Akutberedskabet står også for planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab. Akutberedskabet spiller en central rolle i håndtering af covid-19-testberedskabet. Organisationen har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor bl.a. akutlægebilerne har baser. Dit arbejdssted er i Ballerup. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingerne, til at søge.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en projektansættelse på et år (37 timer om ugen) og er til besættelse hurtigst muligt og senest fra den 1. marts 2021. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Øvrig information For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Hedvig Cecilie Jonasson på tlf. 20 15 85 54 eller mail: hedvig.cecilie.vandall.jonasson@regionh.dk (den 21. og 22. december samt den 29. december 2020 eller efter den 3. januar 2021). Læs mere om Akutberedskabet på www.regionh.dk/akutberedskabet
Ansøgningsfrist Upload din motiverede ansøgning, CV og eksempler på egne, tidligere produktioner senest den 14. januar 2021 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 18. januar og evt. 2. samtaler den 21. januar.