Musikskolelærer søges til Serravik i Sisimiut, Grønland

Musikskolelærer søges til Serravik

Serravik hører under Qeqqata kommunia og tilbyder musikundervisning for børn og unge. Serravik driver desuden den almene fritidsundervisning.

Musikskolelærer søges til Serravik

Serravik hører under Qeqqata kommunia og tilbyder musikundervisning for børn og unge. Serravik driver desuden den almene fritidsundervisning.

Serravik er netop flyttet i helt nybyggede lokaler i forbindelse med byens kulturhus og bibliotek. Skolen er en levende og dynamisk arbejdsplads med masser af muligheder og et spændende udviklingsarbejde i vente.

Arbejdsopgaver

Primære opgaver vil være at varetage:

  • Undervisning i musik
  • Deltagelse ved arrangementer, koncerter og øvrig formidlingsvirksomhed
  • Arbejde med den almene fritidsundervisning, herunder administrative opgaver, udviklingsarbejde, drift osv. Vægtningen er som udgangspunkt ca. 2/3 til musikundervisning og 1/3 til administrative opgaver. Vægtningen kan tilpasses efter ansøgerens relevante kompetencer.

Vi leder efter en person med følgende egenskaber:

  • Gode samarbejdsevner
  • Erfaring med arbejde med børn
  • Musikfaglige kompetencer på højt niveau
  • Relevant uddannelse, f.eks. konservatorieuddannelse, folkeskolelærer med musik som linjefag eller administrativ uddannelse.
  • Erfaring med SpeedAdmin og administration generelt en fordel
  • Lokal tilknytning og grønlandske sprogkundskaber en fordel
  • Underviseren forventes ud over ovenstående, at deltage i skolens daglige arbejde og indgår som en aktiv del af personalegruppen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker iht. Overenskomst mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK) for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl.§ 12 stk.4.

Der kan anvises bolig til stillingen, for hvilken der betales efter gældende regler.

 

Børneattest:

Stillingen er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

Ansøgningsfrist: 2. juni 2025