Rytmisk sanglærer til Musikskolen i Sønderborg

Vi søger en sanglærer med en stærk rytmisk profil, som sammen med musikskolens øvrige rytmiske lærere vil medvirke til at udvikle musikskolens rytmiske musikliv. Der lægges vægt på at ansøgeren har en relevant rytmisk, pædagogisk uddannelse. Dine primære opgaver bliver 1) Undervisning i rytmisk sang fra begynder- til øvede, evt. med mulighed på MGK-niveau 2) Vokalgruppe, rytmisk sammenspil, evt. bandskole og evt. mulighed for at undervise i klaver/guitar som bifag.

Sønderborg Musikskole søger en rytmisk sanglærer med tiltrædelse 1. august 2022

Sønderborg Musikskole er en dynamisk, udviklingsorienteret musikskole med et højt aktivitets-  og ambitionsniveau. Sønderborg Musikskole har MGK, og har tillige talentlinjer MA og Junior MA (Musik Akademi), PAS (Performance Akademi Sønderborg)) og Sønderjyllands Danseakademi (balletskole).

Sønderborg Musikskole har hovedafdeling i Sønderborg, men har samtidig en stærk decentral struktur med undervisning på mange skoler i Sønderborg Kommune. Der er netop i disse år stor fokus på at få opbygget et tæt og forpligtende samarbejde med kommunens folkeskoler omkring understøtning af musikundervisningen i folkeskolen.

Vi søger en sanglærer med en stærk rytmisk profil, som sammen med musikskolens øvrige rytmiske lærere vil medvirke til at udvikle musikskolens rytmiske musikliv. Der lægges vægt på at ansøgeren har en relevant rytmisk, pædagogisk uddannelse.

Dine primære opgaver bliver:

  • Undervisning i rytmisk sang fra begynder- til øvede, evt. med mulighed på MGK-niveau
  • Vokalgruppe, rytmisk sammenspil, evt. bandskole og evt. mulighed for at undervise i klaver/guitar som bifag.
  • I fællesskab med musikskolens øvrige rytmiske lærere at udvikle den faglige og pædagogiske profil inden for sangundervisningen og sammenspil.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med stor indflydelse på den faglige- og pædagogiske udvikling
  • En stor og velfungerende musikskole med en alsidig og engageret lærerstab
  • Gode og velfungerende undervisningslokaler

Vi forventer at du

  • Har blik for det gode samarbejde med dine kollegaer omkring undervisning og øvrige aktiviteter i musikskolen
  • Ser det som en selvfølgelighed at være velforberedt og struktureret omkring dit arbejde
  • Ser det som en naturlig opgave at have et god dialog med dine elever og deres forældre

Stillingen er en deltidsstilling med et ugentligt timetal på ca. 12 timer fordelt på to ugedage. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 31. maj. Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 14 juni på musikskolen, Skovvej 16 i Sønderborg. Til samtalen vil kandidaten blive stillet en praktisk musisk og pædagogisk opgave.

Yderligere oplysninger om job/jobindhold kan rettes til: Musikskoleleder Allan Ørslev på tlf. 2157 4987 eller mail alrs@sonderborg.dk