Musikskolelærer til skolesamarbejde

Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at give vores elever gode musikalske oplevelser? Har du erfaring med at undervise, og er du god til at samarbejde og opbygge relationer? Kan du give din egen glæde ved musik videre til vores elever? Så er det måske lige dig, vi søger!

Assens Musikskole vil gerne ansætte dig som musikskolelærer i et skolesamarbejdsteam.

Stillingen oppebærer som udgangspunkt en ansættelsesgrad på pt. 11/37 og er med ansættelse fra 1. august 2022.

Musik i Børnehøjde

I Assens Musikskole har vi i samarbejde med Assens Sangkraftcenter udviklet et undervisningskoncept, som kaldes Musik i Børnehøjde.

Undervisningen forløber helårligt med en lektion pr. uge i 1. og 2. klasser, og gennemføres i samarbejde med en skolelærer (kompagnon).

Som en slags videreførelse af læringen på 1. og 2. årgang har vi på 3. årgang etableret instrumentklasser, hvor to musikskolelærere og en skolemusiklærer sammen planlægger og står for musikundervisningen.

Med tre musiklærere i skolesamarbejdsteamet er det muligt at fordele eleverne på forskellige instrumenter og undervise dem i mindre grupper.

Hvis du besidder kompetencer til at undervise i ovenstående typer musikfag, er du måske vores nye musikskolelærer.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du har:

  • gode samarbejds- og relationskompetencer
  • solid musikuddannelse
  • bred erfaring med klasseundervisning

Om jobbet

I Assens Musikskole står du ikke alene med dine opgaver.

Fra dag ét tager dine kolleger dig i hånden, og sammen udvikler I jeres samarbejdsrelationer og praksisfællesskab.

Elevernes sociale trivsel, instrumentale læring og musikalske udvikling er altid i fokus.

Hvem er vi

Vi er en musikskole med 28 ansatte.

Musikundervisningen foregår både på skolerne og for fritidsundervisningens vedkommende i musikskolens egne huse, der ligger i henholdsvis Assens, Glamsbjerg og Tommerup St.

Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.assensmusikskole.dk  

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst på baggrund af dokumenteret undervisningserfaring.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Niels Thåstrup på tlf. 64 74 69 01 / 64 74 63 06 eller på mail nitha@assens.dk 

Ansøgningsfristen er den. 23. maj 2022, og vi holder samtaler umiddelbart herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig!