Pianist søges til Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg

Vi søger en dygtig, erfaren og lydhør pianist, der kan spille til vores timer i eurytmi, som er en bevægelseskunst inden for steinerpædagogikken, som foregår til klavermusik. Timerne ligger fra 1. til 10. Klasse. Derudover er der timer 7-8 lørdage om året, hvor skolen er åben, og der holdes koncerter.  Den gennemsnitlig arbejdstid er ca. 49 timer pr. måned fordelt efter nærmere aftale.

Vi søger et roligt, venligt og robust menneske, der synes om det til tider hektiske miljø der kan herske når man arbejder med børn og unge mennesker.

Vores skole er 49 år gammel, og vi har 250 elever. Skolen ligger lige ved Ore Strand, og der er ca. 10 minutters gang til Vordingborg Station. Vores organisatoriske struktur giver mulighed for personlig og faglig udvikling på mange områder.

Vi søger et menneske, der er interesseret i at arbejde ud fra et Steinerpædagogisk grundlag og sammen med elever, kolleger og forældre kan inspirere og dele sin musikglæde.

Lyder dette som noget for dig, så kontakt Jesper Betak Lund for mere information på tlf. 22848485 eller send en ansøgning til: Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg Orevej 2, 4760 Vordingborg kontoret@steinerskolen.dk

Der er ansøgningsfrist den 20. februar kl. 12.00 – og vi holder løbende samtaler. Ansættelsesstart 1. marts eller snarest derefter.

Læs mere om skolen på www.steinerskolen.dk

Løn efter gældende overenskomst.