Er du vores nye energiske korleder?

Gospel Revolution søger en klaverspillende korleder, som kan finde glæde og energi i at udvikle et amatørkor på ca. 20 gospelsyngende medlemmer.

Gospel Revolution har netop fejret 10 år jubilæum i år, og søger nu en klaverspillende korleder, som kan videreudvikle vores gospelkor på ca. 20 medlemmer. Gospel Revolution er et kor, hvor der er plads til alle, som har lyst til at synge gospel og være en del af fællesskabet i vores hyggelige kor. Koret vil fra 2021 for første gang blive udbudt via FOF, og vi håber, at det kan betyde en medlemstilgang, så vores tenor og bas-gruppe kan blive suppleret med nogle yderligere medlemmer.

Vi forventer, at du kan finde glæde og energi i at udvikle et amatørkor, hvis arrangementer varierer mellem 4 og 5 stemmegrupper. Vi forventer også, at du har erfaring med kor, eller en uddannelse indenfor korledelse. Vores nye korleder skal helst kunne starte 1. februar 2021 (eller så snart Corona ellers tillader det derefter), og kunne deltage i vores øveaftner hver tirsdag på Hastrupskolen i Køge.

Læs mere om koret på www.gospelrevolution.dk, eller kontakt bestyrelsesformand Lotte Jensen på tlf. 41567191. Ansøgninger sendes til bestyrelsen@gospelrevolution.dk. Ansøgningsfrist 7. januar 2021, men vi afholder samtaler løbende.