Pederstrup Sogn søger kirke- og kulturmedarbejder på 37 timer
Pederstrup Sogn i Ballerup søger kirke- og kulturmedarbejder på 37 timer med tiltrædelse efter aftale.
Vi er et større sogn med to nyere kirker, som ligger i store almene boligområder med daginstitutioner og skoler. Vi har 12.128 indbyggere i sognet, men forventer tilvækst pga. en del nybyggeri.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Opsøgende arbejde og kontakt til skoler, institutioner og lokalmiljøet
- Familieklubben
- Det årlige julemarked
- Legegruppen
- Kirkecaféen
- Konfirmander og minikonfirmander
- Rekruttering og fastholdelse af frivillige
- Evt. erfaring med fundraising
Vi kan tilbyde dig:
- Et godt arbejdsfællesskab
- En kirke med mange aktiviteter og stor opbakning fra sognet
- En engageret menighed og et velfungerende menighedsråd
- En arbejdsplads med gode kolleger
Vi forventer af dig:
- At du er opsøgende og udadvendt
- At du kan understøtte og udvikle vores nuværende aktiviteter
- At du har et positivt forhold til kirke og kristendom og er fortrolig med arbejdet i det kirkelige rum
- At du kan formidle kirkens budskab mundtligt og skriftligt
- At du er selvstændig og kan tilrettelægge din arbejdstid, så det også hænger sammen med kirkeårets forskellige travle perioder
- At du har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
På kirkens hjemmeside kan du se mere om sognet og vores aktiviteter.
Vi gør opmærksom på at der ved ansættelsen vil blive indhentet børneattest.
Ansættelsen er omfattet af CO10`s og Kirkekultur.nu i Danmarks forhandlingsområde.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.863,00 kr. – 402.618,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 319.056,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 319.056,00 kr. – 455.794,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 334.249,00 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 927,36 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er fikspunktet årligt ved ansættelse på 37 timer pr. uge (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Nærmere oplysning om stillingen fås hos kirkebogsførende sognepræst Majbritt Breinholt Christensen på 30297578 eller daglig leder Charlotte Fosgrau på 4497 7537.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 14. februar 2024, via linket på annoncen. Vi vil snarest muligt derefter indkalde udvalgte kandidater til samtale.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
