Underviser i sang og kor
Underviser søges til klassisk sang, udvikling af sangkraftcenter samt børne- og voksenkor.
Vi søger en alsidig og engageret sanglærer og korleder til at videreføre det gode arbejde på klassisk sang og kor i Kulturskolen. Vi ønsker desuden at udvikle på arbejdet med etablering af sangkraftcenter og en korskole i Skanderborg, og vi har planer om at få etableret et drengekor - et arbejde som corona-situationen har givet en ufrivillig pause.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores erfarne korleder Alice Vestergaard Jensen og vores rytmiske sanglærer Stinne Schwartz Staunskær. Vi har en høj standard for vores korarbejde, som i øjeblikket primært er i den rytmiske afdeling.
Vi er klar over, at de kompetencer, der er beskrevet ovenfor kan være vanskelige at finde i en og samme person, derfor kan stillingen deles op.
Stillingen er på 19 timer, der pt. lægges mandag, tirsdag og torsdag. Søger du kun kortimerne, er stillingen på cirka 11 timer. Søger du kun timerne som sanglærer, er stillingen på cirka otte timer.
Undervisningen foregår på forskellige lokaliteter i Skanderborg Kommune og i vores egne lokaler på Søtoften 2A i Skanderborg. Bil er en fordel.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du
- kan håndtere både soloelever, begyndere, viderekomne og hold
- har solid erfaring med undervisning af kor, både børne-, ungdoms- og voksenkor
- kan arbejde sammen med andre i et team
- har relevant uddannelse og/eller udøvende virke
- har en kreativ og skabende tilgang til undervisningen
- kan være med til at udvikle samarbejdet med sang og kor i et sangkraftcenter eller korskole for kommunen.
Vi er Skanderborg Kommunes kulturskole og har knapt 50 ansatte. Vi varetager fritidsundervisning i musik, performance og visuelle fag i kommunen og har samarbejde med folkeskolen og andre aktører i kommunen.
Vi ser os selv som kommunens kulturelle kraftværk og arbejder målrettet og strategisk med at udvikle skolen.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Yderligere informationer
Vil du vide mere, kan du ringe til os på 87 94 28 40.
Ansøgningsfrist
20. december 2020. Ansøgning og CV sendes via link.
Samtaler afholdes 30. december 2020 og afvikles online. Tiltrædelse 1. februar eller snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Skanderborg Kommune er vi et stærkt og bæredygtigt arbejdsfællesskab, hvor vi fletter vores fagligheder sammen om den fælles kerneopgave.
- Når mennesker møder mennesker, opstår fællesskaber, og dermed skabes grundlaget for, at vi kan skabe udvikling sammen.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
